Hvad siger brugerne om Journal Digital
Middelfart kommune anvender Journal Digital i deres Familiehus, Ungehus, døgninstitution Brohuset og plejefamilier.
Brohuset anvender spørgeskemaerne CBCL, YSR og TRF som dialogredskab og for at få særlig viden om børnene og skabe hypoteser samt måle effekten af indsatserne. Peter Bjerre fra Brohuset synes, at CBCL, YSR, TRF er det skarpeste redskab til at få viden om barnet og skabe hypoteser til brug for indsats i skolen. I en konkret indsat for et barn kunne man ud fra spørgeskemaet TRF (udfyldes af lærer) læse på hvilke specifikke områder, barnet har opmærksomhedsproblemer og angst. Spørgeskemaet TRF anvendes som dialogredskab mellem Brohuset og skolen. Sammen formuleres hypoteser og mål. Konkret indsats, vejledning og opfølgning på indsatsen aftales med skolen.
På barnets andre udviklingsområder anvender personalet på Brohuset også spørgeskemaet CBCL, YSR og TRF.
Peter fortæller, at personalet på Brohuset er meget optaget af deres indsats, og om den virker for børnene. Derfor stiller de følgende spørgsmål: Hvad er det vi gør? Og gør den en forskel for børnene?
I 5 år har Brohuset arbejdet med it-systemet Journal Digital til ovenstående samt til at arbejde struktureret med ICS indsatsplan med mål og konkrete målrefleksioner/notater.
I januar 2020 starter Middelfart kommune med støtte fra Socialministeriet et udviklingsprojekt for 25 plejefamilier. Der skal arbejde med tilknytning og relation samt samarbejde mellem plejeforældre, plejebarn, familieplejekonsulenter og skolen. For at måle effekten af indsatsen anvende spørgeskemaerne CBCL, YSR, TRF til at måle effekten af indsatsen samt til at få viden og skabe dokumenteret hypoteser, mål og konkret indsats.
Peter Bjerre er projektansvarlig.
Journal Digital styrker fagperspektivet i Familiehuset - både individuelt og fælles. Spørgeskemaerne giver en konkret viden om familien. Vi bruger spørgeskemaer i opstarten og afslutning af forløbet, og spørgeskemaerne danner sammen med den socialfaglige og pædagogfaglige vurdering en indsigt i, hvilke metoder vi skal anvende. Det styrker vores faglighed og effektivitet.
Teamleder Familiehus, Vibeke Qvist KringVirker det? Gør jeres indsats en forskel? Det er to spørgsmål som jeg ofte bliver stillet. Det næste spørgsmål - jeg typisk ville blive stillet- er: Er der evidens for, at jeres arbejde og metoder virker? Alt vores interne behandlingsarbejde på det specialiserede børn og unge område bliver registreret, fulgt op og valideret gennem Journal Digital. Det et meningsfuldt og tiden værd. Journal Digital sikrer ikke godt socialt arbejde! Det gør dygtige teamledere og medarbejdere ... ... men ingen tvivl om, at Journal Digital har løftet kvaliteten og effekten i vores behandlingsarbejde.
Jørn Nielsen, Familie og forebyggelseschef, Middelfart KommuneLolland kommune anvender Journal Digital i deres Familiecenter, heldagstilbud Toftegård, Eksterngrupper, Familiesupplering og De utrolig år. Familiecentret anvender også FIT (ORS/SRS) fra Journal Digital.
Lolland kommune kan fremvise meget flotte effektmålingsresultaterne for perioden 2012 til 2019 for Lolland kommune, Toftegård.
For perioden 2017/18 har over 20 børn i alderen 6-12 år har modtaget intensiv indsats fra Toftegård. CBCL, Child Behavior checklist viser sociale, adfærdsmæssige og emotionelle problemer. Opstart CBCL totalværdi 73,3 – efter 6 mdr. CBCL totalværdi 42,2 og ved afslutning totalværdi 36,3. Markant og utrolig flot forandring for børnenes sociale, adfærdsmæssige og emotionelle udvikling.
Karina Rüdiger fortalte den 14. marts 2019 på FADD messen om, hvordan it-systemet Journal Digital i deres daglige arbejde hjælper dem med at holde fokus på mål, indsats og deres daglige refleksioner. Ligeledes hjælper spørgeskemaet CBCL dem med at få dokumenteret information omkring barnet til brug for hypotese/mål og indsats samt måler effekten af deres arbejde. Tillykke til de dygtige og engageret medarbejder på Toftegård. Virkelig flot indsats.
Dokumentationsredskabet Journal Digital viser, hvordan socialpædagogernes indsats over for udsatte børn og unge virker, og erstatter mavefornemmelser med faglighed." Medarbejderne kan via tallene i journalen hele tiden se, hvad, der er lykkedes, og hvor der er brug for mere støtte. Det har højnet deres faglighed, og de bliver mere præcise i deres indsats”, fortæller Helen Michelsen.
– Det giver faglig stolthed og glæde, når vi kan sidde med fornemmelsen: ‘Yes, vi gør det godt’.
Socialpædagogen
Dokumentationsredskabet Journal Digital viser, hvordan socialpædagogernes indsats over for udsatte børn og unge virker, og erstatter mavefornemmelser med faglighed.
At vi kan følge op og måle vores aktiviteter ved behandlingsstart og -afslutning har også skabt nye evalueringsmuligheder. Vi kan nu vurdere de forskellige behandlingsmetoder, som vi tilbyder individuelt og det er vores håb at vi dermed forbedre vores beslutningsgrundlag – både for at udvikle behandlingsmetoder og for at kunne se, hvilken behandling, som passer klienten bedst.
Fordi vi tager udgangspunkt i spørgeskemaer, som barnet og familien selv besvarer, føler de sig respekterede og delagtiggjort i behandlings- processen lige fra begyndelsen. Mange bliver mærkbart lettede, når de besvarer spørgsmålene. Spørgeskemaerne bliver en måde at skrive og kombinere problemer, som de tidligere har haft svært ved at beskrive i mere åbne spørgsmål.
Liv Nilsson, behandlingschef i Familjeforum, Lund, SverigeDe nye metoder gør, at både behandlere og klientens familie får samme billede af situationen. Mange familier beskriver ligefrem at de oplever, at vores tilbagemelding på undersøgelses- resultaterne er rene aha-oplevelser. Begrebet familieklima er blevet helt centralt og det giver os mulighed for at tale om de store linjer og mål med behandlingen, frem for, som vi ofte gjorde tidligere, at blive fanget i diskussioner om detaljer omkring hver enkelt involverede.
At vi kan måle og bekræfte, at vores indsats gør en forskel for vores klienter, får også os til at vokse i vores rolle som behandlere. At vi arbejder evidensbaseret, gavner alle som vi samarbejder med. Det føles godt.
Git Johansson, familieterapeut i Lerum Kommune, SverigeSocialt arbejde har traditionelt været meget baseret på terapeutens følelse, baseret på min erfaring, jeg tror,??det er sådan. Tidligere havde vi ikke målbare arbejdsmetoder. Men siden vi startede med spørgeskemaer/selvvurderingsformularer, har vi fundet en måde at måle, hvilken effekt vores arbejde faktisk har. Både som et team og for mig som individuel terapeut giver det en indikation på papiret, at det, vi gør, gør en forskel, siger Kristina Carlsson FFT-terapeut fra Ungdomscenteret i Uppsala Kommune.
- De sociale tjenester i Uppsala kommune er opdelt i to afdelinger: Myndighed og undersøgelse og Råd og vejledning. Ungdomscentret hører til rådgivningsenheden. I alt 22 mennesker, socionomer og sygeplejersker arbejder med unge der er mellem 12-21 år og som har misbrug og/eller er kriminelle. Helena Nyberg, enhedsleder, fortæller:
- FFT - funktionel familieterapi - er blevet brugt som en metode siden 2003, og i 2008 begyndte de at bruge Journal Digital (JD) som dokumentationssystem, og med det begyndte de systematisk i deres daglige arbejde at bruge spørgeskemaer/selvvurderingsformularer.
Kristina taler om terapeutvariablen. Terapeutens syn på spørgeskemaer er vigtig for at klienten og hans eller hendes familie skal føle sig motiverede til at udfylde dem.
- For de terapeuter, der ikke er så vant til at bruge spørgeskemaer og inkludere dem i deres behandlingsarbejde, er det klart, at hvis du ikke er sikker på, hvordan du bruger dem, er det ikke så let at sælge dem til klienter og deres familier. Men når du først har forstået, hvor stor fordel du har af spørgeskemaer i din kliniske hverdag, og hvor meget hjælp du har fra dem i din hypotesedannelse og i det igangværende behandlingsarbejde, vil du ikke arbejde uden dem. Så meget ligger hos terapeuten, når det kommer til at få klienten og familien til at udfylde spørgeskemaerne. Det er hvad vi kalder terapeutvariablen!
På spørgsmålet om, hvad der er den største forskel i den måde, de arbejder på, sammenlignet med hvordan de har arbejdet før, smiler Kristina og siger:
- De få gange, vi har familier i dag, der af en eller anden grund ikke udfylder spørgeskemaerne, er jeg lidt rådvild. Det tager flere samtaler før familien og mig har kredset os ind på, hvad der er vigtigt at arbejde med. Spørgeskemaer er blevet en så indlysende del af vores arbejdsproces og et så vigtigt værktøj til at få hurtige hypoteser, at vi bliver helt usikre, når vi ikke har det værktøj.
Helena tilføjer, at dette ikke kun er af værdi for den enkelte terapeuter eller arbejdsgruppe, men også noget, der kan bruges opadtil i organisationen.
- For eksempel kan vi se det, når vi er blevet truet med nedskæringer. At de steder, hvor vi har været i stand til at vise gode resultater, som i vores FFT-teams, så er vi heller ikke blevet påvirket af nogen nedskæringer. Resultaterne fra spørgeskemaerne fra vores klienter viser, at vores arbejde faktisk har en effekt, og at det åbenbart påvirker ledelsens beslutninger omkring vores aktiviteter. Helena Nyberg og Kristina Carlsson, Ungdomscenter i Uppsala Kommune
Malin Selberg er familieterapeut i Social Psychiatric Treatment Team (SPBT) i Uppsala. Vi arbejder altid to og to sammen med vores klienter og deres familier, en individuel terapeut med størst fokus på unge og en familieterapeut, der leder arbejdet med familien som helhed.
Holdet arbejder på baggrund af sin egen udarbejdede model: Intensiv kontekstuel behandling af selvskade (IKB) - en integreret individuel og familiebehandlingsmodel, hvor der er tre fokusområder: individ, familie og kontekst. FFT (funktionel familieterapi) og DBT (dialektisk adfærdsterapi) er behandlingsmetoder, der er en del af deres daglige arbejde. Målgruppen er unge mellem 13-20 år, men de fleste er omkring 14-15 år gamle. Lederen af ??SPBT er amtsrådet i Uppsala amt.Spørgeskemaer skaber hurtige arbejdshypoteserFor hurtigt at komme til kernen af problemerne med en ung og familien, anvendes Journal Digital (JD) spørgeskemaer/selvvurderingsformularer. Ved at bede familien og den unge om at udfylde de forskellige typer af spørgeskemaer, kan du herefter hurtigt udarbejde hypotese og fastlægge de rigtige indsatser, når du begynder at arbejde med adfærdsændringer.Familier ser ofte frem til, når vi kommer ud med vores grafer og fortæller om, hvilket vurdering vi har af deres børn og familien som helhed. Og ikke sjældent bliver det en aha-oplevelse for dem, at "ja, det er kernen i vores families problemer," siger Malin og fortsætter:Det er en vigtig, at vi har lært at anvende af spørgeskemaer. Selvom vi arbejder i så alvorlige kliniske problemer, så er det stadig muligt at motivere familier og unge til at udfylde spørgeskemaerne. Vi har lært ikke at være så bange og tør være ganske påtrængende, fordi vi ved, at spørgeskemaerne letter for os og hjælper vores arbejde med feedback til familierne. Spørgeskemaerne er et seriøst input til arbejdet, og den unge og familier føler, at de er involveret.Malin Selberg, SPBT i Uppsala
© Copyright 2019 Journal Digital Danmark ApS