top

Funktioner

Journal Digital er et it-dokumentationssystem der understøtter systematisk og effektivt indsatsarbejde med ICS-mål. Journal Digital giver vigtig viden om børn og forældre samt måler effekten af indsatsen

Indsatsplan med ICS-mål

I Journal Digital systemet oprettes en indsats som ofte er den samme som sagsbehandlerens handleplan. Under hvert mål skrives notater/målrefleksioner jf. afsnit Målrefleksioner/notater. Dette skaber systematik, overblik, struktur og et effektivt indsatsarbejde. Indsatsoversigten anvendes som dialogredskab samt som dagsorden til mødet med familien og efter mødet kan man let og hurtig skrive notat/målrefleksion. Opdelingen af indsatsmål og notater/målrefleksioner er også en meget stor fordel, når der skal skrives status, fordi der er en rapportgenerator jf. afsnit om statusrapport/indsatsrapport.

De fleste kommuner anvender DUBU og derved ICS, Integrated Children’s System. I Journal Digital er indsatsplanen opdelt i forhold til barnets behov:
*Sundhedsforhold (Barnets), *Udvikling og adfærd (Barnets), *Dagtilbud, skoleforhold og læring (Barnets), *Fritidsforhold og venskaber (Barnets), *Trygt omsorgsmiljø (Forældrekompetencer), *Stimulering og vejledning (Forældrekompetencer), *Understøttelse af relationer (Forældrekompetencer), *Familieforhold og baggrund, *Bolig, beskæftigelse og økonomi, *Socialt netværk.

På samme måde som i DUBUs handleplan skrives målet i 3 områder:
*Konkret mål og *Ansvar, aftaler, aktiviteter for indsatsen samt *Målopfyldelse, tegn, adfærd for målet er nået. Ønsker man ikke at anvende ICS, så er der frit valg for selv at bestemme de hovedområder, som indsatsplanen skal indeholde.

Ønsker man ikke at anvende ICS, så er der frit valg for selv at bestemme de hovedområder, som indsatsplanen skal indeholde.

Dagsnotater

I dagsnotaterne angives observationer, møder og anden information, der har betydning for indsatsen, og som ikke er omfattet af målrefleksionerne/notater.

Målrefleksioner/notater

Målrefleksioner/notater anvendes i indsatsprocessen som dokumentation og dialogredskab. Her skrives om processen og indsatsens aktiviteter mod målopfyldelsen. Under hvert mål noteres, hvad der er undersøgt om udfordringen, hvad der konkret lykkes i forhold til målopfyldelsen og hvad der er af barriere for den manglende målopfyldelse samt planen for ny konkret indsats/intervention. Endvidere anvendes målrefleksionerne som et særdeles godt redskab til brug for udarbejdelse af status-/ indsatsrapporter og til supervision, vejledning, behandlingskonferencer samt ved skift af professionelle medarbejdere på indsatsen.

Statusrapport/indsatsrapport

Rapportgeneratoren genererer en indsatsrapport der vises i et Word dokument. Ud fra eget valg sorteres periode, personoplysninger, oplysninger fra indsatsplanens mål, målnotater/refleksioner, journalnotater og grafer fra spørgeskemaer som f.eks. ORS/SRS, SDQ, CBCL). Endvidere er der mulighed for at skrive sin egen sammenfatning/vurdering eller slette oplysninger som ikke skal med i statusrapporten/indsatsrapporten samt printes til internt eller ekstern brug.

Ledelsesinformation

Journal Digital anvendes til datainformeret ledelse. Der er et dashboard med nøgletal for hele organisationen eller enheden eller for en medarbejder. Nøgletal fås efter eget valg. Det kan f.eks. være antal indsatser, køn, alder, mål, lov§, antal indsatsdage og effektmåling fra spørgeskemaer.

Vi har også statistik over indsatsplan og antal mål pr. afdeling og indsats samt specificeret på antal oprettet mål, nået mål eller ikke nået mål.

For hvert af de forskningsbaseret spørgeskemaer har vi et statistikmodul, der viser den samlet effekt af indsatser fra start til ophør af indsats.

Lederen kan også få en indsatsoversigt pr. medarbejder for en ønsket periode, samt vælge og se alle de aktive indsatser og afsluttede indsatser i perioden.

Feedback Informed Treatment (FIT) ORS / SRS

FIT er dialog og evalueringsredskab. ORS (Outcome Rating Scale) udfyldes ved samtalestart og SRS (Session Rating Scale) udfyldes, når samtalen slutter. Det er to enkle opfølgningsinstrumenter i form af skalaer (0-10), som gør det muligt at arbejde systematisk med at evaluere klientens oplevelse af sin liv og effekt af indsatsen samt den terapeutiske alliance. Udviklet af Barry Duncan Phyd og Scott D Miller.

ORS gør det muligt systematisk at følge en indsats og se, hvordan det påvirker klientens liv. SRS giver klienten, under den igangværende indsats, mulighed for at bidrage og vurdere engagement, indsats og relation. Der findes også en version til børn, CORS /CSRS.

De fire instrumenter kan med fordel også anvendes til at validere indsatsplanen.

Læse mere på vidensportalen.dk

Vi er lige her...

Og vi har både tid og lyst til at høre om dit projekt eller besvare dine spørgsmål.

Spørgeskemaer/test

Spørgeskemaerne anvendes til undersøgelse og få viden, indsigt og vurdering af et barn/voksen/families psykosociale trivsel, funktion, adfærdsmæssige og emotionelle styrker og problemer. Spørgeskemaerne udfyldes som selvbesvarelse fra 11 år eller udfyldes af forældre, lærer, pædagoger m.fl. om barnet, når de ofte har daglig kontakt og socialt samvær med barnet. Det er derved de personer, der kender barnet allerbedst, som giver informationen fra deres relationsområde. I Journal Digital systemet vises resultatet i grafer med normværdier og oversigter og derved vurderes de psykosociale udfordringer og styrker inden for hvert psykosociale område. Den samlede analyse danner et stærkt grundlag for hypoteser, mål samt planlægning og beskrivelse af indsatsen.

Effektmåling: Ved effektmåling så skal spørgeskemaerne udfyldes ved start af indsats og igen ved ophør af indsatsen. Effektmåling kan f.eks. ses pr. afdeling/enhed, metode, medarbejder eller pr. indsats eller pr. psykosocialt område. Vises også ift. normalfordelingen.

SDQ

SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire) er et kort spørgeskema, der giver mulighed for at vurdere børn og unges psykiske trivsel og funktion.

SDQ blev udviklet i England af Robert Goodman.

Skemaerne besvares af forældre og af lærere/pædagoger eller selvbesvarelse fra alderen 11 år.

Herhjemme har SDQ vist sig at være et velegnet og let anvendeligt værktøj i en række forskellige sammenhænge – både i det individuelle arbejde med udsatte børn og unge som evalueringsredskab i forhold til forskellige indsatser. Det er fordi SDQ kan give et ret præcist indtryk af omfanget og karakteren af eventuelle vanskeligheder. Det er også erfaringen, at svarpersonerne helt overvejende oplever skemaet som relevant, afbalanceret og overskueligt.

Belysning af både styrkesider og vanskeligheder

SDQ indeholder 25 spørgsmål om tegn på såvel ressourcer som vanskeligheder set over de seneste 6 måneder. Dernæst bliver svarpersonen bedt om at vurdere, om der samlet set synes at være tale om dårlig trivsel og/eller nedsat funktion. I bekræftende fald spørges også om varighed og om i hvilken grad, der er problemer i forhold til familieliv, indlæring, venskaber og fritidsliv.

De første 25 spørgsmål er formulerede som udsagn, hvor svarpersonen så kan vælge at svare ”passer ikke”, ”passer delvis” eller ”passer godt”. Der fokuseres på fem temaer, der hver belyses af fem spørgsmål:

*Følelsesmæssige symptomer *Adfærdsmæssige symptomer *Hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder
*Vanskeligheder i forhold til jævnaldrende
*Sociale styrkesider

Læse mere på sdqinfo.com og sdq-dawba.dk

CBCL, TRF, YSR (ASEBA)

Målgruppe: Børn og unge mellem 6 og 18 år.
Spørgeskemaets udformning og formål: 112 spørgsmål om barnet/den unges adfærd, sociale og følelsesmæssige problemer set over de seneste 3-6 måneder. Spørgsmålet besvares i 3 rubrikker: Passer godt eller ofte, passer nogle gange eller passer ikke.

Hvem udfylder spørgeskemaet: CBCL udfyldes af barnets/den unges forældre (evt. anden forældremyndighedsindehaver), andre daglige omsorgspersoner eller behandlingspersonale, TRF udfyldes af lærer eller pædagoger og YSR udfyldes af den unge selv over 11 år.
Hvor lang tid tager det at udfylde spørgeskemaet: ca. 15-20 minutter.
Hvilken information giver spørgeskemaet: CBCL, TRF, YSR viser, hvor belastet barnet/den unge er på følgende skalaer:

*Angst/depression *Kriminel adfærd *Opmærksomhedsproblemer *Tilbagetrukkethed *Somatisering *Tankeforstyrrelser *Aggression *Sociale problemer

Samlet skala: *Eksternalisering *Internalisering *Total

Endvidere er der f.eks. fokus på den unges læringsmæssige evner eller søvn.

Journal Digital angiver belastningen for hver skala og den samlede belastning i et diagram. Informanterne og periode kan vises ind i samme diagram.

C-CBC, C-TRF

Målgruppe: Børn mellem 1 ½ og 5 år.
Spørgeskemaets udformning og formål: C-CBCL, C-TRF afdækkes via 100 spørgsmål om barnets adfærd, færdigheder og følelsesmæssige problemer set over de seneste 6 måneder.
Hvem udfylder spørgeskemaet: C-CBCL udfyldes af barnets/den unges forældre (evt. anden forældremyndighedsindehaver), andre daglige omsorgspersoner eller behandlingspersonale.
Hvor lang tid tager det at udfylde spørgeskemaet: 15-20 minutter.
Hvilken information giver spørgeskemaet: C-CBCL, C-TRF viser på samme måde som CBCL mm, hvor belastet barnet er på følgende skalaer: *Angst/depression, *kriminel adfærd, *opmærksomhedsproblemer, *tilbagetrukkenhed, *somatisering, *tankeforstyrrelser, *aggression og sociale problemer. Journal Digital angiver belastningen for hver skala, den samlede belastning, samt om der er tendenser til *eksternalisering eller *internalisering.

ASEBA står for Achenbach System of Empirically Based Assessment og er testbatteri af internationalt anerkendte og meget anvendte spørgeskemaer, der bruges til at vurdere sociale, adfærdsmæssige og emotionelle problemer og styrker hos børn og unge.

ASEBAs spørgeskemaer er udviklet af psykiateren Thomas Achenbach og er valideret til dansk brug af ph.d., speciallæge i børnepsykiatri, Niels Bilenberg. ASEBA bruges inden for forskning, skolevæsen, psykiatri, institutioner, børne- og familierådgivning.

ASEBA er et multi-informantsystem, der besvares af forældre og af lærere/pædagoger. Desuden findes en version til selvbesvarelse, fra 11 år. ASEBA giver et godt og dækkende billede af barnets adfærd og kan afsløre positiv adfærd og problemadfærd i bestemte kontekster, fx i skolen, SFO, eller områder som kun barnet selv kender til.

Læs mere på: aseba.org

SCL-90, Symptom Checklist-90

Målgruppe: Personer over 13 år.
Spørgeskemaets udformning og formål: SCL-90 afdækker via 90 spørgsmål en persons følelsesmæssige og mentale belastning set over de seneste 6 måneder.
Hvem udfylder spørgeskemaet: Personen selv.
Hvor lang tid tager det at udfylde spørgeskemaet: 12-15 minutter.
Hvilken information giver spørgeskemaet: SCL-90 viser svarpersonens samlede stressbelastning og stressbelastningen fordelt på 9 skalaer:

*Kropsligt stress, *Tvangstanker, *Interpersonel sensitivitet, *Depression, *Angst,

*Fjendtlighed, *Fobi, *Paranoid tankegang og *Psykotisk tankegang
 

Om SCL-90: Udviklet i 1973 af Leonard Derogatis, psykolog, ph.d. SCL-90 er et veletableret screenings- og måleredskab, der er benyttet i mere end 1000 studier. SCL-90 er standardiseret og valideret til dansk brug af læge, ph.d. Lis Raabæk Olsen.

Familieklimaet

Målgruppe: Familier
Spørgeskemaets udformning og formål: Familieklimaet giver familiemedlemmer mulighed for at vurdere stemning og samspil i familien ved at vælge 15 ud af 85 tillægsord om familien, fx kærlig, kritisk eller koldt. Familieklimaet er baseret på de mest almindeligt forekommende beskrivelser af familiesamvær og hvert ord koder for én af fire faktorer:

*Nærhed *Distance *Spontanitet *Kaos
Hvem udfylder spørgeskemaet: Familiemedlemmer over 11 år.
Hvor lang tid tager det at udfylde spørgeskemaet: 5-10 minutter.
Hvilken information giver spørgeskemaet: Familieklimaet viser hvert familiemedlems oplevelse af de fire faktorer: Nærhed, distance, spontanitet og kaos og indikerer familiens styrker og problemområder.
 

Om Familieklimaet: Udviklet i 1989 af psykolog, professor Kjell Hansson og har fundet bred anvendelse inden for familiediagnostikken.

Livets stige

Målgruppe: Personer over 7 år.
Spørgeskemaets udformning og formål: Livets Stige afdækker via tre spørgsmål svarpersonens livstilfredshed på en skala fra 1 til 10.
Hvem udfylder spørgeskemaet: Personen selv.
Hvor lang tid tager det at udfylde spørgeskemaet: 5-10 minutter.
Hvilken information giver spørgeskemaet: Livets Stige afspejler oplevelsen af livskvalitet i fortid og nutid, samt forventningen til fremtiden.
 

Om Livets Stige: Udviklet af Hadley Cantril , ph.d. i socialpsykologi fra Harvard Universitet. Har siden 1965 været anvendt til at måle livstilfredshed og livsforventninger, både hos enkeltpersoner og i befolkningsstudier.

Spørgsmål Om Familiemedlemmer (SOF)

Målgruppe: Familier.
Spørgeskemaets udformning og formål: SOF afdækker via 30 spørgsmål parvise relationer inden for familier, eksempelvis mellem ægtefæller, søskende eller mellem barn og forælder
Hvem udfylder spørgeskemaet: Familiemedlemmer.
Hvilken information giver spørgeskemaet: SOF viser følelsesmæssigt engagement og distance samt graden af kritik, som personen giver og modtager i relationen. SOF indikerer både over- og underengagement i relationen, dvs. hvor graden af engagement i relationen kan virke belastende, enten på grund af for stor distance eller for stor nærhed mellem personerne.
Hvor lang tid tager det at udfylde spørgeskemaet: Ca. 10 minutter.
 

Om SOF: Udviklet i 1997 af psykiater, overlæge Håkan Jarbin og psykolog, professor Kjell Hansson.

Oplevelser af sammenhæng (OAS)

Målgruppe: Personer over 13 år.
Spørgeskemaets udformning og formål: OAS afdækker via 29 spørgsmål personens evne til at håndtere stress og modgang.
Hvem udfylder spørgeskemaet: Personen selv.
Hvor lang tid tager det at udfylde spørgeskemaet: ca. 10 min.
Hvilken information giver spørgeskemaet: OAS måler i hvilken grad svarpersonen er i stand til at se sit liv som forståeligt, håndterbart og meningsfyldt. Disse tre faktorer udgør tilsammen personens oplevelse af sammenhæng. Graden af OAS er et udtryk for personens livsindstilling og kapacitet til at overkomme stress- og belastningsfaktorer.
Om OAS: Udviklet af professor i medicinsk sociologi, Aaron Antonovsky og anvendt i mere end 500 studier.

Adfærdsvurderinger

Adfærdsvurderinger kan med fordel benyttes dagligt eller ugentligt i familieplejer, døgninstitutioner og opholdssteder. Adfærdsvurderingerne udfyldes af plejeforældre eller det pædagogiske personale. Adfærdsvurderingerne viser barnets adfærd og derved belastningsgraden for et barns døgnophold. Redskabet anvendes bl.a. til at vurdere belastningsgrad og så igangsætte relevant indsats for at forbedre trivsel og adfærd og derved undgå fraflytning (dropout).

Baggrundsvariable

Baggrundsvariablene giver en overordnet oversigt og et godt overblik over oplysninger, der vedrører skole, uddannelse og arbejde, fritiden, kammerater, monitorering (hvem holder øje), kriminalitet, forbrug/misbrug af alkohol og stoffer, personlighed, adfærd og attitude, sundhed samt tidligere indsatser samt den aktuelle indsats.

Der findes flere varianter af baggrundsvariable spørgeskemaer. Spørgeskemaerne er udformet forskelligt. Et skema er rettet mod indsatstedet og den kommunale myndighed. Et skema er henvendt til børn og unge fra 10 år. Derudover findes der også spørgeskemaer til forældremyndighedsindehaver eller psykologiske forældre. Journal Digital-systemet sammenfatter oplysninger fra baggrundsvariablene, som efterfølgende kan udskrives.

© Copyright 2019 Journal Digital Danmark ApS